SecuStrip

SecuStripNår tyven skal ind, er døren den mest populære vej, og det er ikke så mærkeligt. Med et brækjern eller en simpel skruetrækker imellem døren og karmen, kan døren nemlig åbnes på et øjeblik. En god lås alene er derfor ikke tilstrækkelig, hvorfor det er nødvendigt med en SecuStrip. Det gælder især, hvis din dør er udadgående, og riglerne i karmen er synlige.

En SecuStrip består af to stålprofiler, som du nemt og hurtigt kan montere på både dør og karm. Når døren er lukket, danner de en stærk barriere mod indtrægen.

En SecuStrip virker effektivt mod indbrud, fordi den er monteret på ydersiden af døren. Det er bevist, at tyve ofte ikke engang prøver på at begå indbrud, når de først har set, at der er monteret en SecuStrip på døren. Det er derfor ikke uden grund, at politiet i årevis har anbefalet SecuStrip.

Der findes 2 typer af SecuStrip – én til indadgående døre og én til udadgående. Disse fås med flere forskellige overflader – blandt andet hvid, brun, galvaniseret og rustfri stål.

Til de farvede SecuStrip-profiler medfølger plasthætter til at dække de synlige skruer, hvilket giver dig en nydelig løsning, som ikke skæmmer dit hus.

Den udvendige SecuStrip er 2115 mm lang, og den indvendige er 2050 mm. Begge kan naturligvis kortes ned, så de passer til længden af din dør.

I de fleste tilfælde laver vi et fast tilbud på SecuStrip, der inkluderer både materialer, montage og kørsel, men hvis du har mod på selv at montere profilerne, leverer vi din SecuStrip med alt det nødvendige tilbehør til montagen. Du skal dog være opmærksom på, at profilerne skal monteres meget præcist, da de ellers vil være i vejen, når døren skal lukkes.

Du er altid velkommen til at kontakte Københavns Låsesmed på tlf. 60 13 50 50 for et uforpligtende tilbud på en SecuStrip-løsning til din bolig, hvad end det er en lejlighed eller et hus.