tyv-indbrud

Sådan forebygger du indbrud, når du er på ferie

Låsesmeden Nyheder 0 Comments

Det er ikke kun dig, der nyder godt af feriesæsonen og helligdagene – det gør tyven bestemt også!

Men de fleste indbrud kan faktisk undgås med enkelte midler, der ikke kræver de store ressourcer. Her får du en række gode råd til, hvordan du snyder tyven til at gå forbi dit hus, mens du er bortrejst.

Det skal du ikke gøre, inden du tager på ferie

Som en del af den digitale revolution, vælger mange at dele deres rejser og planer med omverden gennem Facebook, Instagram eller andre sociale medie kanaler. Ønsker du at mindske risikoen for indbrud i ferien anbefales det dog, at du ikke annoncerer din ferie offentligt.

I stedet for kan det være en god idé at se din bolig fra tyvens perspektiv:

  • Er der et alarmsystem?
  • Er det nemt at bryde ind?
  • Kan hoveddøren nemt dirkes op?
  • Ser huset ubeboet ud?

Ved at tjekke ovenstående punkter er det lettere for dig at lokalisere boligens svagheder og derefter tage dine forholdsregler.

Det skal du gøre, inden du tager på ferie

I jagten på at nedsætte risikoen for indbrud i ferien er der forskellige initiativer, du kan tage. Det handler generelt om at skabe noget dynamik, således boligen fremstår uinteressant for tyven at bryde ind i.

Indenfor

Indenfor kan det være en god idé at investere i automatiske tænd- og sluk-ure. Du kan for eksempel lade en radio eller et fjernsyn styre af et automatisk tænd- og sluk-ur. På den måde opnår du illusionen om, at der er nogen hjemme.

Et andet tip er at trække gardinerne fra overalt, så der ikke ser ubeboet ud. Til sidst anbefales det, at du låser alle døre i boligen, såfremt du har en tyverialarm, da det vil sinke tyven i sin færden. Det vil sige, at døre mellem bolig og kælder, udhus eller garage skal låses og være lige så sikre som yderdørene.

Udenfor

Det er ikke kun indenfor, du skal tage midler i brug for at mindske risikoen for indbrud. Også udendørsarealer er vigtige at have med i overvejelserne, da de er det første, tyven møder. Det er altid en god idé at låse værktøj og haveredskaber inde, så tyven ikke kan bruge det som redskab til at bryde ind med. Montering af automatisk lys, som tænder når en person nærmer sig kan være med til at skabe illusionen om liv på adressen.

Oftest vælger mange at rydde op på ejendommen, inden de rejser på ferie. Men vil du gerne minimere chancerne for indbrud, så skal du faktisk sørge for, at der ligger rod rundt omkring. Det betyder selvfølgelig ikke, at du skal lade skrald ligge i haven, men lad noget lejetøj eller andet ligge, så boligen ikke ser forladt ud.

Brug din nabo

Udover de ovennævnte initiativer, som du kan anvende i kampen mod indbrud, så er der en sidste og ganske gratis metode, du kan gøre brug af. Nabohjælp kan være et meget effektiv værktøj at gøre brug af, når du ønsker ekstra opsyn med din bolig.

Nabohjælp er et samarbejde mellem dig, dine naboer og det lokale politi. Med den ekstra indsats kan du og dine naboer hjælpe hinanden med at få boligerne på vejen til at se beboede ud, når i hver især er bortrejst. Den samlede indsats er med til at gøre boligerne mindre attraktive mål for indbrudstyve.

Skal du rejse udenbys kan du aftale med din nabo, at han eller hun:

  1. Tømmer din postkasse.
  2. Sørger for at græsset bliver slået.
  3. Parkerer sin bil foran din bolig.
  4. Rydder sne, hvis det er nødvendigt.

Der er mange foranstaltninger, du kan tage for at minimere risikoen for indbrud i din bolig. Ved at være opmærksom på, hvilke initiativer, du kan tage for at gøre din bolig uinteressant for indbrudstyve og med hjælp fra dine naboer, er du er du godt på vej til en indbrudsfri ferie. Ønsker du at vide mere om dine muligheder, så kontakt Københavns Låsesmed i dag!

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *