noegle i laas

En for gammel kasselås ”inviterer” til indbrud

Låsesmeden Nyheder

Hvis din dør er udstyret med en gammel kasselås, så tager det ikke mange sekunder for en tyv at sparke døren ind. En gammel kasselås er groft sagt en invitation til indbrud, da den er så nem at brække op.

Hvis du selv har en gammel kasselås, så gør du klogt i at få den udskiftet med en ny og mere sikker lås, som gør det langt sværere for tyvene at komme indenfor.

Hvad kan du ellers gøre for at holde tyvene på afstand?

Udover at få skiftet din gamle kasselås, så er der også en række andre ting du med fordel kan gøre brug af for at holde tyvene væk fra din matrikel. Læs mere om de forskellige ting herunder.

Videoovervågning

Hvis du gerne vil sikre dig ekstra godt, så kan det godt betale sig at investere i et videoovervågningsanlæg. Langt de fleste tyve bliver skræmt, når de ser, at der er et kamera som overvåger dem.

Selvom videoovervågning typisk er en bekostelig affære, så er det alligevel pengene værd i langt de fleste tilfælde.

Tænd lys når du ikke er hjemme

Hvis du forlader dit hjem for en aften, en dag eller måske en uge eller mere, så er det en god ide at få det til at se ud som om, at der er nogen hjemme. Til det kan du bl.a. tænde lyset i køkkenet og stuen for at give tyvene et signal om, at der er mennesker i boligen.

Hvis du er ekstra smart, så sætter du en ”timer” på lyset, så det tænder og slukker på lidt forskellige tidspunkter af døgnet for at give noget variation.

Lav en ”naboaftale”

Hvis du er væk i længere tid, så anbefales det at lave en aftale med dine naboer om, at de skal holde øje med boligen. Naboaftaler har på det seneste bevist, at de virkelig fungerer og holder tyvene på afstand.

Har du spørgsmål eller kommentarer til artiklen, så er du velkommen til at kontakte os.