ARX

arxARX er fra producenten Ruko, og er typisk et system man vil bruge i forbindelse med adgangskontrol på større steder. ARX er et online ADK-system (ADK = Automatisk dør kontrol). Der kan integreres flere forskellige systemer i ARX, blandt andet styring af alarmanlæg, kantinekøb og mødebooking. Systemet har utrolig stor fleksibilitet, og dette uden at gå på kompromis med sikkerheden.

Man får adgang til de forskellige zoner/rum ved at holde et adgangskort eller brik op foran en kortlæser. Hvis kortet, du præsenterer for læseren, har adgang til det pågældende sted på det pågældende tidspunkt, vil en lille diode lyse grønt, og døren kan åbnes. Et ADK system er dyrt at implementere, men har en klar fordel på længere sigt. Systemet kan let kodes om i tilfælde af en mistet nøgle, og dermed går I ikke på kompromis med sikkerheden. I skal ikke have en låsesmed ud for at kode låsene om, og ofte kan det faktisk slet ikke lade sig gøre at kode en mekanisk nøgle ud af låsen i hoveddøren.

Med ARX har I fuld kontrol over, hvem der har adgang til bygningen. Med få klik på computeren kan et adgangskort annulleres og blacklistes, eller nye adgangskort kan tildeles. Kortene er krypteret til netop jeres system, og det er dermed ikke muligt for fremmede kort at tilegne sig adgang til jeres område.

ARX fra småt til stort, I bestemmer

Med et system som ARX kan I starte i det små med en enkelt dør eller bygning. På et senere tidspunkt kan I så udvide systemet til at omfatte flere døre og bygninger. Er den første installation så spildt? Nej overhovedet ikke. Al udvidelse udføres hurtigt og let, og der er intet loft for, hvor mange døre eller zoner systemet kan håndtere.

Fremtidens intelligente bygning

ARX er ikke kun adgangskontrol. Med ARX skaber man en intelligent bygning, som kan styre følgende:

  • Alarmsystemer
  • Porttelefoni
  • Mødebookinger
  • Elevatorer
  • Belysning: Når en bruger tilegner sig adgang et rum, tændes lyset heri, og når rummet forlades, slukkes lyset.

Administrer ARX hvor DU er

ARX er et meget fleksibelt. Med det simple styrersystem, installeret på en hvilken som helst bærbar/computer, kan den ansvarlige opdatere eller redigere i systemet uden at være et bestemt sted.